LUIF 2007-2017

I forbindelse med klubbens 50-års jubilæum 2007 bad man mig om at skrive en kortfattet beretning om klubbens historie de første 50 år.

Her 10 år efter har man bedt mig om at følge op med en kort historie om de seneste år.

Skal jeg komme med en kort overskrift over 2007-17 må det blive:

Sportslig succes og økonomisk nedtur.

Det sportslige først.

Efter nedrykningen fra kval-rækken i 2004 fulgte et par år, hvor vi ligesom skulle finde vores ben igen. Heldigvis skabte nedrykningen ikke den store panik, nok også fordi vi ikke havde forventet den helt store succes.

Stille og roligt udviklede seniorafdelingen sig under dygtige trænere, og førsteholdet placerede sig stort set hvert år i den bedste halvdel af LF-serien. Andetholdet fulgte med og kunne for et par år siden rykke op i Serie 1, hvor det har klaret sig overraskende godt. I 2013 engagerede man så en af klubbens egne som træner: Rasmus Christensen, ”Ralle” der kom fra et job som ungdomstræner i B 1901.

Klubbens og Ralles mål var oprykning, og efter 3 år med ”lige ved og næsten” lykkedes det som bekendt her i jubilæumsåret med en imponerende sæson uden et eneste nederlag og med sikker oprykning, der allerede var en kendsgerning et par spillerunder før afslutningen. Flot præstation af spillere og træner efter en flot træningsindsats, der også trak serie 1 holdet med til en flot placering. Første- og andetholdet består af en god blanding af unge talenter og mere rutinerede spillere med en stamme af klubbens egen avl og spillere udefra, der tilsyneladende er faldet godt til. Ingen nævnt –ingen glemt- Nævnes skal dog førsteholdets utrættelige holdleder Rene ”Scheisse” Pedersen, der i utallige år stille og roligt har passet sit job, og på sin lune facon er blevet en uundværlig del af klubben.

Spændende bliver det, hvordan klubben klarer sig i Sjællandsserien.

3.-holdet fortsætter med at hygge sig, og deres humør og træningsiver er med til at præge klubben.

Det er efter min mening imponerende, at klubben har kunnet klare sig så godt i betragtning af vores beliggenhed i et tyndt befolket område og med 5-6 andre klubber tæt på. Her er det vigtigt med en fødekæde af egne spillere. Jeg har tidligere her nævnt Møllebakkeskolens betydning i denne sammenhæng, og heldigvis har skolen indtil videre fået lov at bestå. Spændende om det nye byråd fra 2018 er af samme mening.

De små årgange gør det nødvendigt for de mindre klubber med samarbejde på ungdomsfronten, og det er dejligt at se, at vi er med på den med samarbejde med Horbelev og 1938.

Old-boys og veteraner hører jo naturligt med til en klub, og de seneste 10 år har været lidt svingende med hensyn til holdtilmeldinger og resultater.

Kvindefodbold er det desværre ikke blevet til i klubregi, selvom det er forsøgt et par gange. Forhåbentlig lykkes det i fremtiden, da det ligesom er en naturlig del af en klub.

Mange klubber har i dag problemer med at skaffe ledere og trænere. Vi må erkende, at vi som så mange andre må trække på ”Tordenskjolds soldater”, som vi håber vil tage en tørn fremover. Med konkurrencen fra andre fritidsinteresser kan det blive svært, og derfor er det vigtigt, at vi alle giver hinanden et skulderklap, når vi synes, at der er grund til det, samt at vi hjælper hinanden, når der opstår problemer.

En vigtig del af en klubs eksistens er økonomien, og mens det sportslige i LUIF er flot, kan det samme ikke siges om den økonomiske situation. Årsagerne hertil er til at få øje på

Klubbens støtteforening LUIF´s Venner var op gennem årene en virkelig stor hjælp økonomisk. Loppemarkeder, ”Stærk-mands konkurrencer”, koncerter mv, var alle succesèr både tilskuermæssigt og økonomisk. Men i 2008 begyndte nedturen En velbesøgt koncert på cirkuspladsen med et tilsyneladende pænt overskud fik en korrupt koncertarrangør vendt til noget andet. Året efter forsøgte Vennerne sig så med et fantastisk ”Open-air”- arrangement på Cirkuspladsen i Nykøbing Gnaggs, Lars Lilholt og Kim Larsen gav den hele armen i den mest fantastiske koncert nogensinde i Nykøbing i et pragtfuldt sommervejr. Succes`en var tilsyneladende hjemme, men ak, 2800 tilskuere var for lidt til at give overskud. Vennernes kasse blev næsten tømt, og der var ikke mere startkapital til at stable en koncert på benene i årene efter. Man måtte herefter nøjes med bl.a. flaskeindsamling (indtil kommunen selv overtog den) og forskellige småarrangementer. Vennerne kørte på meget lavt blus, indtil et par unge aktive mennesker for et par år siden prøvede at puste liv i foreningen. Forhåbentlig lykkes det.

Luif delte i mange år ”Den lille Gule” ud. Det gav et pænt beløb i kassen, indtil Den lille store Gule led døden for to år siden. Jytte Winther, klubbens dygtige kasserer, måtte desværre på grund af sygdom opgive posten for 5-6 år siden, og det skulle vise sig, at det var meget svært at føre hendes store arbejde videre, bl.a. gik det ud over kontingentopkrævningen.

Forhåbentlig er der nu kommet styr på denne vigtige del af klubbens hverdag. Heldigvis har klubben mange gode sponsorer, der støtter os på mange måder

I det hele taget er der jo mange ting at glæde sig over ud over det sportslige. Et dejligt klubhus, flot anlæg med – efter min mening – Lolland Falsters hyggeligste opvisningsbane med læ til alle sider. At det så nok er det eneste ”større” stadion på LF, der ikke har elektronisk måltavle og ur er efter min mening ligegyldigt, når blot vi har vores engagerede ”nummermand”.

Henning Sørensen