Menu

LF Serie: LUIF - Væggerløse

30. august 2021 kl. 13:17
Der var lagt op til topopgør mod VB, begge hold må man formode er i toppen når sæsonen er slut.

Kampreferat LUIF – Væggerløse Boldklub LUIF - VB : 2-1

Holdopstilling:

Nicolai Kørvel - Simon Spang – Christian Sylow - Simon Christiansen - Anders Clemmensen – Jasper Lejbølle – Mathias “Tizz” Christensen – Nikolai ”Noller” Christensen - Magnus Møller Jensen – Kristian Bondegaard - Martin ”Mak” Christensen

SUB: Aksel Høst Hansen og Frederik Kreutzfeldt

Efter et lige første kvarter, satte vi os på kampen, vi fik dog ikke kombineret os igennem til de store chancer, dog blev vi snydt for et kæmpe straffe på Tizz som selv astronauterne på rumstationen MIR kunne se Derfor gik vi til pausen med 0-0, en første halvleg hvor vi var mest på bolden, men hvor VB havde nogle giftige kontra og lange gode bolde fra VB’s Heinecke.

2 halvleg forløb som første med os spildominerende, og sporadiske kontra fra VB, hvilket de dog ikke var ufarlige på. Efter midtvejs i 2 halvleg fik de frispark på kanten af feltet og Stryhn satte den sikkert ind, en smule ufortjent efter spil og chancer. Samtidigt fik Simon C gult og da han skulle på banen igen, vinker linjedommeren ham på banen, hvilket dommeren mente ikke skete, derfor gult igen hvilket blev til rødt da det var hans andet gule kort. Det så unægteligt ikke godt ud på dette tidspunkt, bagud med 1-0 med 10 mand. Samtidig havde Simon spillet en god kamp, så ikke en nem mand at undvære.

Det var op af bakke på dette tidspunkt.

Men men men LUIF er aldrig slået før sidste fløjt har lydt. Drengene tog arbejdshandskerne på, og vi udlignede lidt efter på hovedstød fra Sylow. Derefter pressede vi på, og forløsningen kom med Tizz som satte den ind til 2-1, en fortjent sejr hvor jeg syntes vi var bedst i store dele af kampen. Det er altid nogle mega fede kampe mod vores venner fra VB, og det er sgu guld værd for LF-serien at have sådan nogle lokalopgør.

Vi manglede til dagens kamp Viggo som desværre var blevet syg, Berg og Søren var til firma komsammen.

Det er fantastisk at kunne mangle 3 faste startere og så alligevel hive en sejr hjem, i en rigtig fint spillet kamp. Molle og Ovi var tilfredse og vi ser frem til næste kamp hvor vi desværre må undvære Simon Van dijk Christiansen som har været fremragende i de første 3 kampe samme med resten af forsvaret, mon ikke han nøjes med 1 enkelt kamps karantæne. Med den bredde på truppen vi har pt skal vi kunne slå NFB selv uden en så stærk spiller som Simon.

Der var roser fra træner teamet til hele holdet for den kæmpe gejst at komme igen selv med 10 mand. Dog fik Tizz et ekstra plus for en rigtig fin kamp på midtbanen, samt Noller som var en evig kilde til uro hos VB.

En ros skal holdets veteran på 42 have … det er sgu flot af Martin Mak Christensen kan gå ind og spille en hel kamp og stadig være en spiller der nok ikke er målfarlig som han var engang, men stadig dygtig nok til at gøre en forskel på LUIF’s første hold, nærmer han sig klub rekorden René Pedersen ???

Tak for kampen til VB, og til dommerne, man er ikke altid enig med manden i sort, men udover straffet som blev overset dømte han en fin kamp.

FORZA LUIF

Luk