Listrups syn på sagen fra LF mesterskabet i indendørs
Der blev gået til stålet fra start og jeg synes faktisk at dommerne taber overblikket allerede i de første 3-4 kampe, de dømte lidt, som var det futsal der blev spillet.
Det synes jeg er ærgerligt, fordi hele konceptet af indendørs fodbold går i stykker der. Jeg har aldrig været til et finalestævne, hvor der er blevet givet så mange gule og røde kort. Jeg har ikke tal på det, men der blev delt mange ud.
Dette er med til at kampene bliver spillet alt for hårde, plus at stemningen mellem spillerne bliver rigtig dårlig desværre.
Listrup – Døllefjelde
Vi skal spille en meget afgørende kamp mod Døllefjelde til sidst og som det plejer, er hallen ikke lige frem fan af Listrup. Listrup er i kampen foran 3-1 og men smider det væk og ender med at tabe 4-3.
Under kampen er der en episode med Visar Krasniqi fra Listrup og Mathias Jørgensen fra Døllefjelde, som opstår grundet et frispark.
Der bliver på dette tidspunkt ikke ydet nogen form for vold overhovedet, kun lidt skubberi og grimt sprog. Derefter bliver der uddelt rødt kort, til begge spillere og kampen bliver spillet færdig.
Visar forholder sig roligt, det gør Mathias faktisk også, men pludselig kommer Mathias tværs over banen for at juble provokerende og dermed opsøge Visars opmærksomhed. Dette ender ud i voldsomt skubberi fra begge parter og grimt sprog. Heller ikke på dette tidspunkt bliver der ydet vold fra dem.
Der er flere i hallen som har samme synspunkt som Listrup, men ikke har nogen relationer til klubben, så hvis det skulle blive nødvendigt, vil de gerne fortælle deres synspunkt til DBU.
Jeg vil blot gøre opmærksom på, at det som der blevet skrevet i avisen eller sagt på TV2 Øst ikke er korrekt. Historien er blevet drejet i en helt forkert retning og kørt op.
Det er dog korrekt at vi har nedlagt protest mod Døllefjelde, da det ikke er lovligt at bruge spillere fra andre klubber uden spillertilladelse.
Det skal understreges at Listrup Boldklub ikke accepterer nogen former for vold.
På vegne af Listrups bestyrelse
Nicklas Thorsen