Menu

Rasmus Bergmann, spiller og seniorformand

image
04. maj 2020 kl. 20:19

Hvem er jeg?

Jeg hedder Rasmus og er 26 år gammel, til dagligt studerer jeg til bygningskonstruktør.
Jeg bor i Systofte Skovby sammen med min kæreste og vores lille søn.
Jeg startede min fodboldkarriere som lilleputspiller i Stubbekøbing. Da jeg blev drengespiller flyttede jeg min spillertilladelse til LUIF, mens jeg spillede ungdoms alliancen ude i LFA.
Som 16 årig fik jeg debut på Listrups førstehold.
Jeg blev bestyrelsesmedlem som 22 årig, hvor jeg står for seniorafdelingen samt er klubofficeadministrator.
Hvorfor blev du bestyrelsesmedlem i klubben?
Jeg elsker fodbold, men det jeg elsker allermest ved klublivet er 3. halvleg. Men for at kunne sidde i de dejlige omgivelser der nu er i Listrup, må man også bidrage. Derfor var det naturligt for mig at melde mig til bestyrelsen, da jeg rigtig gerne vil være med til at gøre Listrup til et dejligt sted, hvor der er plads til alle.
Hvad er din ambition som bestyrelsesmedlem?
At kunne give så mange mennesker som muligt de samme fantastiske oplevelser i klubben som jeg selv har haft.
Samtidig er det også vigtigt for mig at vi har en stærk ungdomsafdeling, som på sigt kan bidrage til vores seniorafdelingen, uden ungdom har vi ingen senior. Lige nu har vi 7-8 af vores “egne” spillere på vores førstehold, hvilket er rigtig flot! Det skal vi holde fast i. Derfor skal vi bakke op om de mennesker der yder er stor indsats for vores ungdom!
Luk