Corona update: praktisk info fra DBU LF omkring forårssæsonen
Officielt brev udsendt til klubberne kan også downloades/åbnes her.
Til DBU Lolland Falsters fodboldklubber.
INFO FRA DBU LOLLAND-FALSTERS TURNERINGSUDVALG
Da vi ikke er helt sikre på, om forårsturneringen kan komme i gang som planlagt pga. Corona virussen, vil turneringsudvalget løbende forholde sig til mulige forskellige scenarier på forårsturneringen. I fald at turneringen vil kunne starte som planlagt, kan der være udfordringer omkring klargørelsen af banerne, da kommunerne har hjemsendt deres personale, både kamp- og træningsmæssigt. Ved evt. senere igangsættelse af turneringen, kan der være faktorer vi skal være opmærksomme på, som eks. flere kampe på kortere tid og/eller at vi spiller længere end vi plejer (tættere på sommerferien). Da vi på nuværende tidspunkt ikke ved, præcist hvornår vi kan komme i gang med forårsturneringen, udarbejder vi forskellige scenarier for afviklingen heraf. Det kan være, at vi bliver nødsaget til at træffe nogle drastiske beslutninger om turneringsafviklingen, men i fald det må kommer dertil, vil vi indkalde jer klubber til et møde (forudsat at vi må forsamles). Når vi får en melding på hvornår vi kan igangsætte turneringen, vil vi melde ud til jer klubber hvorledes det vil påvirke turneringen konkret.
Med venlig hilsen
Turneringsudvalget
Mogens Nielsen, Thomas Jensen og Lone Brylle.